En omfavnende koncertoplevelse hvor genrer, kulturer og kunstformer mødes
ALBUM udkommer 26. janur
Miniaturemalerier er allestedsnærværende i den persiske kulturarv. Med sirlige strøg tegnes detaljefyldte, historiefortællende malerier, som emmer af eventyr og livslyst.
Musikken i dette projekt er mine små musikalske miniaturer, som udtrykker enhed i det mangfoldige. De kæder verdener sammen i poetiske og musikalske helheder. Jeg samler her mine egne verdener og deler det i håb om at møde mange andre mennesker, som også skal have kulturer til at mødes i deres egen identitet.
Persisk poesi er berømt i verdenslitteraturen for sit billedrige sprog og sine almengyldige tekster. Digtere som Hafez, Rumi, Khayyam og Farrakhzad bliver sat i musik. Persiske rytmer og skalaer blander sig med jazzens tonesprog og musikken trækker andre tråde til klassisk europæisk musik og et nordisk klangunivers. Al musik er komponeret af mig; sangerinde og komponist Camilla Dayyani, som kom til verden i Danmark for 46 år siden hos en vestjysk mor og en storby-iransk far.
HVEM:
10 mands multikulturelt orkester bestående af Artos kvartetten, Camilla Dayyani Group og to persiske musikere. Et drømmehold af fantastiske musikere. Synkron er en ung duo, som arbejder på tværs af kunstarter med deres visuelle og fotografiske ideer. Ved koncerten pakker de musikken ind i visuelle udtryk og understøtter det skiftende fokus i løbet af koncerten.
Line up:
Camilla Dayyani: Sang & komposition (Dk/Iran)
Fredrik Lundin: Sax & fløjte (Dk)
Artur Tuznik: Klaver (Polen)
Thomas Sejthen: Bas (Dk)
Mohammad Ali Merati: Kamanche (Iran)
(persisk violin)
Nazanin Ranjpour: Percussion (Iran)
Tue Lautrup: Violin (Dk)
Sarah Lucy Foldager: Violin (USA)
Sanna Ripatti: Bratsch (Finland)
Brian Friisholm: Cello (Dk)
Visuel artists: Synkron (Dk)
Koncerten kan bestilles med et indledende oplæg ved Kulturmøde Ambassadørerne fra Grænseforeningen. Dette koster ikke ekstra.